Seksuelle krænkelser handler ikke om talenter. Men de har stor betydning for arbejdsmiljøet – og desværre er det stadig et tabuiseret emne i mange virksomheder.
Vores seniorkonsulent og forsker, Leo Smith, har talt med advokat Maria Elisabeth Reimer Rasmussen. Udover sit arbejde som advokat har Maria skrevet en ph.d.-afhandling om seksuel chikane på arbejdspladsen.
I vores nyeste vodcast sætter vi fokus på et emne, der kræver mere åbenhed og handling. Maria har siden 2019 forsket i lovgivning, direktiver og retspraksis – i takt med #MeToo-bevægelsens udvikling. Hun håber, at hendes arbejde kan bidrage til, at loven om seksuel chikane bliver bedre implementeret i virksomheder.
Hvorfor er det vigtigt?
Maria deler indsigt i retspraksis og fortæller om de sager, hun har ført i retten. Hun har været med til at skabe nybrud i forståelsen af seksuel chikane – og i denne samtale får du et unikt indblik i, hvordan virksomheder kan tage ansvar og skabe en sundere arbejdskultur.
Se med – det er både lærerigt og tankevækkende!